Persondatapolitik

Hos Cryos prioriterer vi persondatasikkerhed højt. Det er vigtigt for os, at vi sikrer den bedst mulige beskyttelse af de personoplysninger, som vi behandler, samt den højeste grad af klarhed og gennemsigtighed omkring vores persondatabehandling. 

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2016/679 (herefter ”GDPR”) finder anvendelse fra den 25. maj 2018, og indeholder en række nye regler for behandling og beskyttelse af personoplysninger.

I denne persondatapolitik kan du læse hvordan Cryos behandler personoplysninger, som indsamles via vores hjemmeside. Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som Cryos indsamler om

  • Besøgende på vores hjemmeside
  • Vores kunder
  • Donoransøgere
  • Jobansøgere

DATAANSVARLIG

Cryos International - Denmark ApS, Vesterbro Torv 3, 5. sal, 8000 Aarhus C (herefter ”Cryos”) er dataansvarlig for de personoplysninger, som indsamles via Cryos’ hjemmeside og behandles til forskellige formål.

Vi kan kontaktes på telefon +45 8676 0699 og e-mail [email protected]

VORES DATABESKYTTELSESRÅDGIVER

Hvis du har spørgsmål til hvordan Cryos behandler dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på [email protected] eller tlf. +45 8676 0699. 

FORMÅLENE MED OG RETSGRUNDLAGET FOR VORES BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Personoplysninger som vi indsamler fra besøgende på vores hjemmeside

Når du færdes på hjemmesiden

Når du bevæger dig rundt på Cryos’ hjemmeside indsamler vi forskellige oplysninger om dig, herunder blandt andet oplysninger om hvilke sider på hjemmesiden, du besøger. Til dette bruger Cryos egne og tredjeparters cookies med det formål, at huske dine indstillinger, optimere hjemmesidens funktioner, indsamle statistik og målrette markedsføring. 

Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger, som indsamles ved brug af cookies i Cryos’ cookie-politik.

Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger, som Cryos indsamler ved brug af cookies følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra f., idet Cryos’ behandling af disse oplysninger er nødvendig for, at vi løbende kan optimere hjemmesidens funktioner og tilbyde hjemmesidens besøgende den bedst mulige oplevelse på siden.

Når du opretter en brugerkonto

Hvis du ønsker adgang til Cryos’ donorprofiler, og du er privat bruger, skal du oprette en privat brugerkonto. For at kunne oprette din brugerkonto indsamler Cryos almindelige personoplysninger som dit navn, brugernavn og din e-mailadresse. Endvidere skal du oprette et kodeord, som du selv bestemmer. Hvis du ønsker adgang til Cryos’ donorprofiler som professionel bruger, indsamler Cryos også oplysninger om navnet på din virksomhed samt virksomhedens adresse og kontaktinformation. 

Cryos indsamler ovennævnte personoplysninger til brug for oprettelse af brugerkonti med det formål at beskytte vores donorers personoplysninger.

Retsgrundlaget for Cryos’ behandling af oplysninger, som vi indsamler for at oprette brugerkonti følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra c og f, jf. artikel 5, stk. 1, litra f. Cryos’ krav om oprettelse af en brugerkonto som betingelse for adgang til vores donorprofiler er nødvendigt, for at Cryos kan sikre den bedst mulige sikkerhed omkring donorernes oplysninger.

Personoplysninger som Cryos indsamler fra vores kunder

Når du placerer en ordre hos Cryos

Når du som kunde placerer en ordre i Cryos’ webshop indsamler vi almindelige personoplysninger om dig, så som dit navn, din fødselsdato samt dine kontakt- og betalingsoplysninger med det formål at registrere, behandle og levere din ordre. 

Endvidere behandler vi disse oplysninger til brug for den løbende administration af kundeforholdet, herunder for at kunne modtage og besvare dine henvendelser, samt for at kunne kontakte dig med vigtige informationer om fx den donor, du har valgt at købe sæd fra, ændringer af graviditetskvoter eller lovændringer, mv., som har betydning for dit køb eller dine reservationer. 

Retsgrundlaget for denne behandling af oplysninger følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.

Kundetilfredshedsundersøgelser

Herudover benytter Cryos din e-mailadresse til at kontakte dig, for at spørge om du ønsker at deltage i en kundetilfredshedsundersøgelse. Dette sker, for at vi løbende at kan optimere og tilpasse vores kundeservice på baggrund af svarene i undersøgelserne.

Retsgrundlaget for denne behandling af personoplysninger følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, idet det er nødvendigt at udføre kundetilfredshedsundersøgelserne, for at Cryos kan blive klogere på vores kunders oplevelse af os, og dermed sikre et fortsat højt niveau af kundetilfredshed. 

Statistik og analyse, systemudvikling og fejlsøgning

Cryos benytter dine personoplysninger til statistik og analyse for at kunne udvikle, teste og forbedre vores produkter, tjenester og systemer samt for at kunne analysere tendenser og mønstre hos vores kunder. Vi aggregerer og anonymiserer data i det omfang, det er muligt til disse formål.

Cryos benytter endvidere dine personoplysninger i forbindelse med løbende udvikling og fejlretning i vores systemer, herunder til at justere og optimere vores tjenester og produkter med henblik på at forbedre kundeoplevelsen.

Retsgrundlaget for denne behandling af personoplysninger følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for, at vi kan udføre ovennævnte opgaver. 

Personoplysninger, som Cryos indsamler fra donoransøgere

Hvis du ønsker at blive sæddonor hos Cryos, skal du igennem en særlig ansøgnings- og udvælgelsesprocedure. Første stadie i denne procedure er, at Cryos indsamler forskellige oplysninger om dig via et onlineansøgningsskema, som ligger på vores hjemmeside, hvori du besvarer en række spørgsmål.

Der er tale om følsomme personoplysninger i form af blandt andet oplysninger om dit fysiske og psykiske helbred, din seksuelle adfærd, brug af lægemidler eller andre rusmidler, eventuelle tatoveringer og piercinger, samt arvelige sygdomme i din familie.

Herudover indsamler Cryos almindelige personoplysninger blandt andet i form af dine kontaktoplysninger, din fødselsdato og dine svar på spørgsmål om en række praktiske forhold i forbindelse med dét at være donor.

Endelig indsamler Cryos eventuelle øvrige informationer, du selv måtte ønske at dele med os.

Cryos indsamler og gennemgår de følsomme oplysninger samt oplysninger om din alder for at kunne vurdere, om du kan blive sæddonor hos Cryos, herunder om der er tegn på øget risiko for, at du har alvorlige sygdomme eller arvelige recessive sygdomme, som kan overføres via eventuelle donationer.

Vi har fastlagt hvilke oplysninger vi indsamler og vurderer dem i henhold til de kriterier, der fremgår af den relevante lovgivning, herunder vævsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 2015-05-26 nr. 764) med tilhørende vejledning (vejledning 2015-05-26 nr. 9356).

Retsgrundlaget for denne behandling af personoplysninger følger af GDPR artikel 9, stk. 2, litra a.

Cryos indsamler dine almindelige oplysninger, samt eventuelle øvrige oplysninger, som du selv vælger at dele med os, for at kunne kontakte dig, registrere dig i vores database, vide hvilken af Cryos’ afdelinger, du ønsker at donere til, og for at blive klogere på hvilke tanker du har gjort dig omkring dét at være donor.

Retsgrundlaget for denne behandling af personoplysninger følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra a.

Som donorkandidat kan du til enhver tid trække dit samtykke til Cryos behandling af dine personoplysninger tilbage. Det gør du ved at klikke her.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan vi ikke foretage de nødvendige vurderinger af dit helbred, og du kan ikke komme i betragtning som donor hos Cryos.

En eventuel tilbagetrækning af dit samtykke påvirker ikke lovligheden af Cryos’ behandling af dine oplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke frem til det tidpunkt, hvor samtykket tilbagetrækkes. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har denne beslutning således først virkning fra dette tidspunkt. 

Personoplysninger, som Cryos indsamler fra jobkandidater

Når du søger en stilling hos Cryos via vores online ansøgningssystem, indsamler Cryos dit navn, dine kontaktoplysninger, ansøgning og CV samt de øvrige personoplysninger, som du uploader. Formålet med behandlingen af disse oplysninger er, at vurdere din egnethed til den søgte stilling.

Når du registrerer dig i Cryos’ online JobAgent, indsamler Cryos ligeledes de personoplysninger om dig, som du uploader til din profil i form af bl.a. dit navn, kontaktoplysninger, din uopfordrede ansøgning, CV, oplysninger om din arbejdserfaring, sprogkundskaber, mv. Formålet med dette er at Cryos automatisk og løbende kan matche dine oplysninger op imod alle nuværende og fremtidige ledige stillinger hos os. Er der et godt match, vil Cryos sende dig en opfordring til at søge den pågældende stilling.

Retsgrundlaget for denne behandling af oplysninger følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra b og f, idet indsamlingen af vore jobkandidaters oplysninger er nødvendig for at vi kan rekruttere de rette og nødvendige nye medarbejdere til vores virksomhed.

HVEM VIDEREGIVER ELLER OVERLADER CRYOS DINE OPLYSNINGER TIL

Oplysninger om vores kunder

Cryos videregiver dit navn, din fødselsdato samt oplysninger om din adresse og din ordre til den klinik, som du har bedt os om, at sende din ordre til, for at klinikken kan identificere dig og varetage det videre forløb sammen med dig.

Cryos benytter databehandlere, som leverer softwareværktøjer, der gør os i stand til 

at udbedre eventuelle fejl og mangler ved hjemmesiden. Medarbejdere hos vore databehandlere får adgang til dine personoplysninger, for at kunne levere de værktøjer vi har købt. Herudover benytter vi udbydere af cloudløsninger til opbevaring af dine oplysninger.

Oplysninger om donoransøgere

Cryos benytter databehandlere i form af andre selskaber i Cryos koncernen. Medarbejdere i disse selskaber får adgang til og gennemgår dine oplysninger i donoransøgningsskemaet, med det formål at hjælper os med at vurdere din egnethed som donor. Herudover benytter Cryos en cloudleverandør til opbevaring af dine oplysninger.

Oplysninger om jobansøgere

Cryos benytter en ekstern leverandør som databehandler til at levere den online rekrutteringsløsning, som du uploader dine oplysninger til, når du indsender din ansøgning eller opretter dig i vores Job Agent. Herudover opbevarer denne leverandør vore jobansøgeres oplysninger for os. 

HVOR LÆNGE OPBEVARER CRYOS DINE PERSONOPLYSNINGER

Oplysninger om brugere af Cryos’ hjemmeside

Personoplysninger som brugernavn og e-mail, der indsamles når du opretter en brugerkonto på Cryos’ hjemmeside, gemmer Cryos i 5 år fra det tidspunkt, hvor din profil sidst var aktiv.

Oplysninger om Cryos’ kunder

Hvis du er kunde og har købt donorsæd hos Cryos, har vi en lovmæssig forpligtelse til at opbevare dine kontaktoplysninger og oplysninger om dit køb i mindst 30 år fra det tidspunkt, hvor der senest blev distribueret sæd fra din valgte donor, herunder hvis donorens sæd distribueres til en anden og senere modtager end dig.

Den relativt lange opbevaringsperiode skyldes, at Cryos er underlagt en lovmæssigt forpligtet til at sikre sporbarhed af donors sæd i alle faser fra donation til distribution til modtageren i den anførte periode, af hensyn til eventuelle senere konstateringer af arvelige sygdomme eller lignende hos donor eller donors børn.

Hvis du er kunde i et andet land end Danmark, kan der gælde nationale regler for sikring af sporbarhed, som nødvendiggør, at Cryos opbevarer dine oplysninger i en længere periode end 30 år fra den seneste distribution af den anvende donors sæd. I så fald vil opbevaringsperioden afhænge af de eventuelle krav i den relevante lovgivning, som du er omfattet af.

Henset til ovenstående er det ikke muligt på dette tidspunkt at sige præcist hvor længe vi gemmer dine oplysninger, blot at opbevaringsperioden vil blive fastlagt ud fra ovennævnte kriterier. 

Donoransøgere 

Hvis du bliver donor hos Cryos og din sæd bliver distribueret til vores kunder, har Cryos en lovmæssig forpligtelse til at sikre sporbarhed af din sæd i alle faser fra donation til distribution til modtageren i mindst 30 år, af hensyn til eventuelle senere konstateringer af arvelige sygdomme eller lignende hos dig eller dine børn.

Vi opbevarer derfor dine identifikationsoplysninger og visse andre oplysninger om dine donationer i mindst 30 år fra den seneste distribution af din sæd.

Hvis din sæd bliver distribueret til en kunde i et andet land end Danmark, kan der i modtagerlandet gælde nationale regler for sikring af sporbarhed, som nødvendiggør, at Cryos opbevarer dine oplysninger i en længere periode end 30 år fra den seneste distribution af din sæd. I så fald vil opbevaringsperioden afhænge af de eventuelle krav i den relevante lovgivning i modtagerlandet.

Henset til ovenstående er det ikke muligt på dette tidspunkt at sige præcist hvor længe vi gemmer dine oplysninger, blot at opbevaringsperioden vil blive fastlagt ud fra ovennævnte kriterier. 

Hvis du ikke bliver donor hos Cryos, gemmer vi dine oplysninger i 5 år fra det tidspunkt, hvor du indsendte din donoransøgning. 

Jobansøgere

Hvis du bliver tilbudt en stilling hos Cryos, opbevarer vi dine oplysninger så længe du er ansat hos os, og herefter i op til 5 år efter ansættelsesforholdets ophør. 

Hvis du ikke bliver tilbudt en stilling hos Cryos, opbevarer vi dine oplysninger i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den søgte stilling bliver besat.

Hvis du har oprettet en profil i Cryos’ Job Agent, gemmer vi som udgangspunkt dine oplysninger i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor du opretter profilen, hvorefter de bliver slettet. Hvis du inden udløbet af denne 6 måneders periode tilkendegiver, at du ønsker, at Cryos opbevarer din ansøgning i en længere periode, opbevarer vi dine oplysninger i yderligere 6 måneder. 

DINE RETTIGHEDER

Du har en række rettigheder i forhold til Cryos’ behandling af oplysninger om dig, som du kan gøre brug af, og som er beskrevet nedenfor:

  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Cryos behandler om dig, samt ret til at få adgang til en række yderligere oplysninger om hvordan og hvorfor vi behandler dine personoplysninger. Dette indebærer, at Cryos skal udlevere en kopi af de personoplysninger, vi behandler om dig.
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet 
  • I visse, særlige tilfælde har du ret til at få slettet dine oplysninger inden det tidspunkt, hvor Cryos selv sletter dem.  
  • Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få behandlingen begrænset, må Cryos fremover – bortset fra opbevaring - kun behandle dine oplysninger under særlige omstændigheder og til særlige formål.
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Cryos’ behandling af dine personoplysninger.
  • Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, samt få overført disse personoplysninger fra Cryos til en anden dataansvarlig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte Cryos enten på mail [email protected] eller du kan ringe til os på telefon +45 8676 0699. 

DIN RET TIL AT KLAGE TIL DATATILSYNET

Hvis du ikke er tilfreds med den måde Cryos behandler dine personoplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk