Hvad siger loven?
Cirkulæreskrivelse nr. 17277 af 22/09/1997 vedrørende ny lov om kunstig befrugtning og nye krav for adgang til behandling.
Persondataloven nr 429 af 31/05/2000
Børnelov nr. 460 af 07/06/2001.
EU-Vævsdirektivet 2004/23/EF af 31/03/2004.
EU-Vævsdirektivet 2006/17/EF af 08/02/2006.
EU-Vævsdirektivet 2006/86/EF af 24/10/2006.
Vævsloven nr. 273 af 01/04/2006.
Bekendtgørelse nr. 753 af 03/072006 om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning (humane væv og celler).
Vejledning nr. 55 af 03/07/2006 om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning (humane væv og celler).
Bekendtgørelse nr. 923 af 04/09/2006 af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
Bekendtgørelse nr. 289 af 26/03 2007 om tilladelse til, kontrol med samt indberetning af alvorlige bivirkninger og alvorlige uønskede hændelser ved håndtering af humane væv og celler.
Bekendtgørelse nr. 1724 af 21/12/2006 om kunstig befrugtning.
Sundhedsstyrelsens Vejledning, December 2006.
Bekendtgørelse nr 984 af 02/08/2007 om Bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed ved testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution, import og eksport af humane væv og celler.
************************************************************************
Anonymitet & faderskab?
De gældende love, bekendtgøreler, cirkulærer og direktiver kan virke helt uoverskuelige, men det, der normalt kerer donorerne mest er, hvorvidt man kan vedblive med at være anonym og om man kan risikere en faderskabssag. I den forbindelse har vi nedenfor vist et uddrag fra reglerne herom:
Sundhedstyrelsen Vejledning af December 2006.
7.1.3: En ægdonor eller en sæddonor skal være anonym i forhold til den kvinde/det par, som modtager ægget, samt i forhold til det barn, som evt. fødes. Endvidere må donor ikke få oplysning om kvindens/parrets eller barnets identitet.
(Cryos: Ovenstående gælder kun lægelig behandling i Danmark)
Cirkulæreskrivelse af 22. september 1997.
Pkt. 4 Anonymitet: Donation af æg og sæd til behandling for barnløshed sker anonymt. Dette betyder, at donors identitet ikke må oplyses for det modtagende par eller barnet, ligesom donor ikke må få oplysninger om det modtagende pars eller barnets identitet.
(Cryos: Ovenstående gælder kun lægelig behandling i Danmark)
Børnelov af 7. juni 2001.
§ 28: En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd.
(Cryos: Ovenstående gælder uanset om man er anonym eller ikke-anonyme)
Bekendtgørelse nr. 753.
§ 8. Den for udtagningsstedet ansvarlige læge påser,
1) at alle oplysninger, som er indsamlet i forbindelse med udtagning af væv eller celler fra en levende eller en afdød donor, og som tredjemand har adgang til, herunder oplysninger, der er indhentet som led i egnethedsvurdering, og som kan belyse en persons arvelige anlæg, anonymiseres, således at hverken donor eller modtager kan identificeres af tredjemand, og
2) at de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger vedrørende sådanne oplysninger iværksættes, herunder for at forhindre ubeføjet tilføjelse, sletning eller ændring af oplysninger i optegnelser om donorer og for at forhindre ubeføjet videregivelse af oplysningerne.
(Cryos: Ovenstående gælder uanset om man er anonym eller ikke-anonyme)
Det skal understreges, at læger i Danmark og de fleste steder i verden kun må benytte anonyme sæddonorer. Ikke-læger i Danmark som har tilladelse som såkaldt "vævscenter" samt læger i visse lande skal/kan benytte ikke-anonyme donorer. Hvis en donor er registreret som ikke-anonym donor, har barnet - når det bliver 18 år - krav på at få kendskab til donors identitet.