Barnløshed

Mellem 10-15% af alle par er ufrivilligt barnløse. I ca. 1/3 af alle tilfældene ligger årsagen hos manden og 1/3 af tilfældene hos kvinden. Den sidste 1/3 skyldes forhold hos begge eller uforklarlige årsager.

Generationer tilbage accepterede man i højere grad ufrivillig barnløshed eller man løste problemet ved adoption eller på anden vis. Gennem de sidste 50 år er der, med udvikling af nye teknikker og en anden holdning, fremkommet et langt større ønske om lægelig behandling for barnløshed - såkaldt fertilitetsbehandling. Man har således bl.a. haft organiseret sæddonor-virksomhed i såvel Danmark som i de fleste industrialiserede lande - især siden 1950-erne.

At være ufrivillig barnløs beskrives f.eks. således:

Den psykiske graviditet begynder længe før den fysiske graviditet:
At være ufrivilligt barnløs - ja, hvad vil det sige ? For mennesker med børn kan det nok være svært at forestille sig, men mennesker, som selv er eller har været ufrivilligt barnløse ved med det samme, præcis hvad det vil sige.
Ligheden mellem ufrivilligt barnløse og mennesker, for hvem ønsket om en graviditet forholdsvist hurtigt indfries, består bl.a. i, at for begge starter den såkaldt psykiske graviditet ved ønsket om et barn (Peter Lundström). Men herefter hører enhver lighed også op. For hvor det gravide par inden for en overskuelig periode får deres ønskede barn, venter ufrivilligt barnløse måske i 2-3 ja op til 7 år og mange venter længere endnu. Nogle får aldrig det ønskede barn, men må efter en periode affinde sig med det tab det kan være ikke at få sit eget barn. Det at være ufrivilligt barnløs er for langt de fleste en svær livssituation som både udfordrer og udvikler.

Ufrivillig barnløshed kan være en stor udfordring for forholdet:
Kvinder og mænd oplever ofte ikke barnløsheden på samme måde, hvilket vel ikke kan undre, eftersom vi anskuer tilværelsen ud fra to vidt forskellige kønspositioner. Denne forskellighed er ofte årsag til mange bebrejdelser, skuffelser og i værste fald store kriser i parforholdet med evt. skilsmisse til følge. Det har vist sig, at det ofte er mennesker, som opfatter deres forhold som meget stærkt, som søger behandling for infertilitet, fordi det kræver mange kræfter at se problemet i øjnene og forsøge at gøre noget ved det. Ligeledes har mange par givet udtryk for, at perioden med barnløsheden og eventuelle behandlingsforløb har styrket parforholdet, og det er jo et lyspunkt midt i sorgen.

Barneønsket set i forhold til behandlingsmuligheder og muligheder i øvrigt:
Ønsket om et barn må hele tiden ses i forhold til, hvilke muligheder vi reelt har for at opnå graviditet. Mange par starter et behandlingsforløb med at have besluttet, at kunstig befrugtning ikke er en løsning for dem, men at de fx. hellere vil stoppe, i tilfælde af, at inseminationen med mandens sæd ikke medfører graviditet. I sådanne situationer er det ofte set, at par regulerer deres opfattelse af hvilke behandlingsmetoder, de ønsker at benytte sig af efterhånden. Par der fx. fra starten var direkte afvisende over for adoption, har måske til sidst ikke haft anden udvej og er endt med at være blevet meget glade for denne løsning.
Endelig er der en gruppe, der ender med at skulle forholde sig til et liv uden egne børn. Det kan være en situation, som et par ser i øjnene uden at søge behandling for infertiliteten og det kan være et vilkår, som et par må affinde sig med efter måske flere års behandlinger uden positivt resultat.

At sørge for at livsindholdet omfatter andet end ønsket om børn:
Selv om det kan være meget hårdt at være ufrivilligt barnløs, og det udeblivende barn ses som en stor mangel i livet, må det anbefales netop ikke at se det som en mangel ved livet som sådan. På samme måde som normalt fertile mennesker ikke byder et barn at fylde alt i forældrenes liv, kan det ikke anbefales at det manglende barn fylder alt i den barnløses liv. Prøv at se på livet som en helhed og lad det ikke være hele identiteten at være barnløs, men blot en del af den - selv om det til tider kan være meget svært.

At finde nogen at snakke med - valget af graden af åbenhed over for omverdenen:
Nogle par vælger at undlade at snakke med andre om barnløsheden for at undgå medlidenhed, spørgsmål og velmenende ideer fra omgivelserne. Konsekvensen kan i værste fald blive, at de ikke får den hjælp og støtte, de kunne have fået. Der er dog også fordele ved at være selektiv i valget af samtalepartnere om problemet, for på den måde kan man måske undgå oplevelsen af ikke at møde forståelse, eller blive afvist med nedsættende trøst eller tavshed. Nogle mennesker ser ufrivillig barnløshed som et luksusproblem, og det er nok ikke hos dem, man skal finde forståelse. Der er ikke noget fornuftigt belæg for at kalde ufrivillig barnløshed et luksusproblem, ud fra den betragtning, at ønsket opstår hos langt de fleste mennesker, og de fleste vil gøre meget for at opfylde det.

Kilde: www.lfub.dk

I Danmark er antallet af børn efter donorinsemination steget fra omkring 150-200 om året i begyndelsen af 1990'erne til i dag over 600. Cryos supplerer med sine afdelinger i Århus, Odense, Aalborg og København og med et stabilt donorkorps på 200-250 mænd, næsten alle danske fertilitetsklinikker og desuden en række klinikker i over 60 lande i hele verden.

For nærmere information om litteratur henvises til Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB).